Studieplan for global dannelse

I ”Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser” står følgende:

  • Uddannelsesforløbene og undervisningen skal tilrettelægges, så eleven arbejder med at tilegne sig viden, kundskaber og kompetencer både i det enkelte fag og i flerfaglige forløb.
  • Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne opnår kundskaber og kompetencer gennem
  • målrettet arbejde med sprog og kulturforståelse i undervisningen. Det skal gøre eleverne dygtigere til at anvende sprog og give dem indsigt i globale problemstillinger.
  • Arbejdet med elevernes globale kompetencer skal bidrage til, at de kan forstå og forholde sig til globale problemstillinger som eksempelvis klimaforandringer, fattigdom, migration, økonomisk globalisering og krig samt interagere og kommunikere globalt og handle på baggrund af denne viden for at sikre en bæredygtig udvikling.

 

Undervisning i globale kompetencer på Egedal Gymnasium og HF

Eleverne arbejder med global dannelse i flerfaglige forløb, såvel som i de enkelte fag. I løbet af de 2. eller 3 år elevernes uddannelse varer, deltager de i en række flerfaglige forløb, som alle har fokus på at skabe bevidsthed om globale problemstillinger, handlemuligheder og ansvar.

 

Klimahandledag: Hvert år i september – for alle elever

Hver år afholdes klimahandledag hvor alle skolens elever deltager.

Eleverne er, med udgangspunkt i egne ønsker, fordelt på en række forskellige workshops omhandlende bæredygtighed. STX- elever når at deltager på 6 workshops i løbet af deres uddannelse og HF-elever på 4.

Nogle af aktiviteterne afholdes af lokale aktører, herunder kommunen, det lokale bibliotek og skolens lærere. Desuden er der en række udefrakommende oplægsholdere, som varierer fra år til år.

Som eksempel på nogle af de workshops, der tilbydes, kan nævnes:

  • Strikke- og hækleworkshop
  • Workshop om bæredygtig mad
  • Produktion af sæbe
  • Klimadigte
  • Den blomstrende natur
  • Skraldeworkshop
  • Bygge redekasser
  • Produktion af æblemost
  • Med kommunen på tur: bæredygtige indsatser i Egedal kommune
  • Universitetsstuderende: videregående uddannelser med fokus på bæredygtighed
  • Æstetiske tryk
  • Den bæredygtige studietur
  • Biblioteket: klimalitteratur

 

Bæredygtighedsfestival og sprogfestival for 2g elever.

I 2g planlægger eleverne en sprogfestival eller bæredygtighedsfestival for lokale 5, 6 og 7-klasses elever. Der skiftes mellem bæredygtighedsfestival og sprogfestival hver år. Der deltager mellem 300-400 lokale elever på festivalen.

 

Sprogfestival

Her planlægger og afvikler 2g elever elevaktiverende undervisning på og om fremmedsprog.

Til sprogfestivalen kommer gæster fra de lokale folkeskoler på en rejse til forskellige lande, hvor de får indblik i forskellige sprog og kulturer gennem øvelser, smagsoplevelser og andre aktiviteter. Gæsterne får mulighed for at prøve kræfter med spansk, fransk og tysk.

 

Bæredygtighedsfestival

Her planlægger og afvikler 2g elever innovative bæredygtige indsatser i de naturvidenskabelige fag. Fokus er på hvordan naturvidenskab formidles på en hensigtsmæssig måde til den pågældende målgruppe (5, 6 og 7- klasses elever) Forløbet er en del af et FF-forløb, som også indgår som en del af studieplanen for elevernes innovative kompetencer.

 

Bæredygtige studieture

Alle 1g og 1HF elever har i løbet af 1 år en studietime med fokus på ”den bæredygtige studietur”. Her undersøger eleverne:

  • Co2 forbruget på deres valgte rejsemål
  • Udfordringer med bæredygtighed/klimaforandringer på det pågældende rejsemål
  • Mulighed for samarbejde med grøn- venskabsskole
  • Aktiviteter m.m. der er bæredygtige som kan aflaste klassens samlede klimaaftryk på rejsen.

 

EGlobal

Formålet med EGlobal er at gøre eleverne til aktive verdensborgere, der forstår og engagerer sig i globale problemstillinger.
EG samarbejder med organisationen Golees i Costa Rica, der via fodbold og sociale aktiviteter skaber trygge rum, hvor unge marginaliserede piger kan lære om rettigheder, bruge deres stemme og dermed arbejde for positive forandringer i lokalsamfundet.
Samarbejdet med Golees præsenteres hvert år for skolens 1G og 1HF elever på en temadag, hvor eleverne får viden om og motiveres til at lære organisationen at kende. Derudover planlægger og afvikler den elevstyrede Costa-Rica gruppe initiativer til indsamlinger og kulturudveksling for hele gymnasiet.