Samfundsfag
I samfundsfag beskæftiger du dig indlysende med »samfundet« – altså det der er rammen om dit liv. Du lærer om, hvad samfundet betyder for dig, men også om, hvad du betyder for samfundet. Den inderste ramme er din familie. Så kommer dine venner, skolekammerater osv. Skolen som institution er også en ramme i dit liv, ligesom det lokalsamfund du lever i. Længere ude kommer Danmark, EU etc. Det kan godt være, at du f.eks. til daglig ikke tænker på EU og den betydning denne organisation har for dit liv, men i samfundsfag vil du – alt efter hvilket niveau du vælger samfundsfag på – blive bevidstgjort om EU’s indvirken på din hverdag. Det samme gælder for mange af dine andre »rammer«.
Samfundsfag består i virkeligheden af 4 forskellige fag: Økonomi, politologi, sociologi og international politik. Hvis vi igen ser på EU, så bliver vi nød til både at kombinere viden fra økonomi (f.eks. viden om Euroen), politik (f.eks. viden om hvordan ministerrådet fungerer) og international politik (f.eks. viden om internationale organisationers betydning) for at få en dybere forståelse vedr. EU.
Som nævnt handler samfundsfag også om, hvordan du »påvirker« samfundet. Vi kan se på dine muligheder for at få politisk indflydelse – et overordnet mål med samfundsfag er jo at skabe aktive medborgere. Vi kan også se på din økonomiske betydning for samfundet. Som gymnasieelev er du jo en udgift for samfundet (gratis uddannelse, SU m.m.). Når du er færdiguddannet og har fået et job, skulle du gerne blive en indtægtskilde som skatteyder. Vi ser også på, hvordan dit samspil med andre – og det vi kalder det senmoderne samfund – er med til at forme din identitet – gør dig til det du er.
Samfundsfag er også et fag, der i høj grad indgår i det tværfaglige arbejde, der i dag præger gymnasiet – altså f.eks. AT og de større skriftlige opgaver, der skrives i 2.hf (SSO) og 3.g (SRP). Det hænger ikke mindst sammen med, at der jo i de fleste fag er samfundsfaglige elementer. I dansk beskæftiger man sig med kommunikation – det gør vi også i samfundsfag. I matematik beskæftiger man sig med statistik – det gør vi også i samfundsfag. I biologi beskæftiger man sig med sundhed – det gør vi også i samfundsfag osv. I samfundsfag lægger vi en anden vinkel på disse problemstillinger, bruger andre metoder, men sammen med de andre fag, får vi en bredere belysning af sagen.