Når man har fransk i 3.g er man heldig at komme på studietur til Paris. I år var vi af sted i december, og det var meget hyggeligt og julet! Det var nu ikke ren ferie – hver dag gik vi mange kilometer, og eleverne var guider for os på skift. Det mest grænseoverskridende var at skulle interviewe folk på gaden om fransk sprog og kulturs betydning ude i verden – på fransk! Men det var en god oplevelse, og mange ville gerne snakke med vores elever!
Vi fik også shoppet igennem og spist god mad + crêpes (pandekager og croissanter og meget mere…)