Kontakt
| Egedal Gymnasium & HF Gymnasievej 1 3660 Stenløse |
|
| Tlf: | 4718 3300 |
| Fax: | 4710 7041 |
E-mail: |
Post@egedalgym.dk |
| EAN-nr: CVR-nr: |
5798 000 558 229 29 55 40 21 |
COP 15 Egedal
I forbindelse med klimakonferencen i København afholder Egedal Gymnasium og HF en række klimaevents på skolen, herunder fællestime 2. september ved Cavlingprisvinder Jørgen Steen Nielsen, interaktiv vægavis og skolens eget klimatopmøde, hvor eleverne repræsenterer 20 lande og over to dage i november skal nå frem til en fælles klimaaftale.Med klimaprojektet der kulminerer i COP 15 EGEDAL ønsker vi at skærpe elevernes viden om jordens klima og de teknologier der findes til begrænsning af drivhuseffekten og til en mere bæredygtig adfærd, holdt op mod de økonomiske og sikkerhedspolitiske konsekvenser af en eventuel stagneret vækst. Klima vil blive studeret som fænomen i natur, menneske og samfund, og give anledning til at møde andre i debat og samarbejde om nye perspektiver.
Vi indleder perioden med en klima-vægavis for elever og lærere, hvor alt materiale om klima løbende vil blive slået op. Vægavisen bliver sat op uden for kontoret og forventes altså at vokse kraftigt efterhånden som emnet klima bliver studeret i og uden for klasselokalerne i løbet af efteråret. For der er lagt op til faglige og flerfaglige forløb på alle klassetrin og i stort set alle fag. Emnet KLIMA kan afhængig af faglig optik omfatte alt fra drivhusgasser og havstrømme til retorik og fremtidsforskning, og fokus kan være såvel årsager til klimaændringer, som konsekvenser og mulige løsninger. Eleverne kan f. eks. undersøge den globale opvarmnings indvirkning på planter og dyr eller politiske og økonomiske konsekvenser af klimaændringer, ligesom de skal konfronteres med Danmarks og deres egen personlige rolle i den større sammenhæng.
Ifølge Jørgen Steen Nielsen, som gæster gymnasiet d. 2. september, må vi hver især begrænse vores forbrug, hvis vi vil tænke på klimaet, og det vil først og fremmest betyde et opgør med forbrugsmentaliteten, men udviklingen peger ikke i den rigtige retning. I bogen ”En lille guide til overlevelse” skriver han: At søge tryghed og tilfredshed gennem indkøbet og gennem produkterne er […] på ingen måde blevet et svagere behov. Ej heller behovet for at sende signaler til omgivelserne om, hvem vi er, via de ting vi ejer, det tøj vi går i osv.
I 2t bliver den personlige stillingtagen højaktuel allerede i slutningen af september, hvor klassen deltager i Copenhagen Youth Climate Camp på Københavns åbne Gymnasium sammen med over 400 andre elever fra Wales, Sverige og Danmark. Målet med konferencen er udarbejdelsen af ungdommens globale klimamanifest, og de fire dages forhandlinger bliver uden tvivl en fremragende forberedelse på skolens eget klimatopmøde i november.
Vi ses til COP 15 i hhv. Egedal og København.
Du kan læse mere om klimatopmødet i København her: da.cop15.dk
Webdesign af Presentia


Sitemap
Boss
Lectio
Vejret 

