Store skriftlige opgaver
I både gymnasiet og HF skriver eleverne større skriftlige opgaver i ét eller flere fag. Nogle opgaver som et færdigt skriftligt produkt, andre som en synopsis, der leder frem til en mundtlig prøve. På denne side kan du læse om 4 opgaver på STX (heraf en mindre og 3 større) og 2 større opgaver på HF.
I gymnasiet skriver eleverne 3 større skriftlige opgaver (og en mindre): en
dansk-historieopgave i 2g (eleverne skriver enten i et af de to fag eller i en kombination af de to), et
studieretningsprojekt i 3g (som eleverne er blevet trænet til at skrive gennem en mindre
studieretningsopgave i 2g ), og endelig en
synopsis til den afsluttende AT-eksamen i 3g.
I hf skriver eleverne 2 større skriftlige opgaver: en stor skriftlig opgave i 2hf (før jul) og et eksamensprojekt hvori der ligger en synopsis , ligeledes i 2hf (efter jul, dog).
HF: Stor Skriftlig Opgave
i 2hf
I 2.HF skal alle elever skrive en opgave, der udarbejdes på 7x24 timer - dvs. en undervisningsfri uge. Den store skriftlige opgave er individuel og udarbejdes inden for 1–3 fag. 6 uger før skal du vælge emne og de fag, du vil skrive i - gerne i samråd med dine faglærere.
Fakta:
• 1-3 fag vælges
• 1 opgaveuge
• 10-15 A4-sider
• abstract på engelsk
• individuel opgave
HF: Synopsisskrivning til eksamensprojekt i 2hf
I 2hf skal
alle elever udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet kan du
udarbejde alene eller sammen med andre. Det omfatter 2–3 fag og
afsluttes med en individuel mundtlig prøve på baggrund af en synopsis.
Du kan altså arbejde alene eller sammen i en gruppe, men du skal til en
individuel eksamen. Eksamensprojektet udarbejdes inden for de sidste 6
uger af undervisningen, fra d. 6. april til d. 19. maj 2010.
Fakta:
• 2-3 fag vælges
• problemformulering
• 2-3 A4-sider
• 3 studiedage
• leder til mdt. prøve
|
STX: Dansk/Historie-opgaven i 2g
I løbet af 1.g eller 2.g skal hver elev vælge at besvare en større
skriftlig opgave i et af fagene historie, dansk eller i begge fag.
Efter valget af fag vælger eleverne sammen med læreren/lærerne et
emne/ormåde, der er fagligt forankret i faget, og herefter udarbejder
lærer og elev sammen en problemformulering, som er individuel. Området
kan dog vælges af flere elever. Faglæreren eller faglærerne giver én
karakter, som indgår i fastlæggelsen af årskarakteren i faget/fagene.
Fakta:
• dansk og/el. historie
• 20 elevtidstimer
• max 5 A4-sider
• 2 studiedage
• gennemgået emne
• problemformulering
STX: Studieretningsopgaven i 2g
I 2.g skal alle elever skrive en studieretningsopgave i 2 eller 3 af
studieretningsfagene. Formålet er at øve en opgaveform, der leder frem
til Studieretningsprojektet i 3.g. I uge 50 og 51 præsenterer
studieretningsfagene de temaer, som du kan skrive opgaven indenfor.
Sammen med dine faglærere vælger du så det fag og emne, du vil skrive
i. Fag og område skal vælges senest d. 21. januar.
Fakta:
• 2-3 SR-fag vælges
• 20 elevtidstimer
• max 8 A4-sider
• 2 studiedage
• abstract på 200 ord
|
STX: Studieretningsprojektet i 3g
Du skal udarbejde et SR-projekt i 2 fag med udgangspunkt i et SR-fag på A-niveau og med inddragelse af et andet fag på A/B niveau. Du vælger SR-projektets område, og sammen med dine faglærere. Sammen med dine faglærere vælger du de områder, du vil skrive i. Flere elever kan godt vælge det samme område, men skal have forskellige opgaveformuleringer. Der er ingen undervisning i de 2 opgaveuger.
Fakta:
• SR-fag på A-niveau
• område vælges
• andet fag på A/B-n.
• 2 opgaveuger
• ca. 15-20 A4-sider
• abstract
STX: Synopsisskrivning til AT-eksamen i 3g
Synopsen
i AT omfatter 2 fag og afsluttes med en mundtlig eksamen på baggrund af
synopsen. Alle fag, som du har eller har haft, kan indgå. AT-synopsen
skal udarbejdes på det højeste niveau, som du har faget. Synopsen har
typisk et omfang på 3–5 sider med 1½ linjeafstand. Synopsis udarbejdes
i januar–februar og afleveres på kontoret senest d. 19 marts kl. 15.30.
Du kan udarbejde synopsen alene eller i gruppe.
Fakta:
• 2 fag vælges
• 3-5 A4-sider
• arbejde i feb-marts
• alene eller i gruppe
• leder til mdt. prøve
|