Du kan lære at lære

Nu er du kommet fra folkeskolen til gymnasiet. Hvad er det så for en skole du møder? For det første møder du en mængde nye mennesker og ny viden, nye fag og arbejdsformer. For det andet møder du en skole hvor muligheder og krav er store. Vi prøver at give dig de bedste muligheder vi kan. Vi vil hjælpe og støtte dig i det, du måske ikke er så god til. Og vi vil meget gerne høre, hvis du synes, at noget kan gribes anderledes an. Vi stiller også krav. Krav om at du forbereder dig, afleverer dine opgaver og selvfølgelig kommer til undervisningen.

Vi forlanger kort sagt at du gør dig umage, og vi reagerer når vi ikke synes, du gør det.

I løbet af dine to år i HF eller tre år i gymnasiet skal du erhverve dig nogle kompetencer, dvs. lære hvordan man kan arbejde med det faglige stof, og hvorfor man arbejder på bestemte måder. Du skal desuden lære at kunne selv, så du efter eksamen kan fortsætte som studerende. At være kompetent er at være i stand til noget, at kunne bringe viden i anvendelse.

Det følgende præsenterer nogle rammer for emner, som vil blive taget op i løbet af dit første halve år på skolen for at lære dig at lære. Rækkefølgen og tilrettelæggelsen planlægges af klassens lærerteam. Her på siden kan du læse mere om motivation , koncentration , læringsstil , evaluering , klasserumskultur , studiekultur , formidling , vidensnavigation , taksonomi , læringsrum , samt fag & videnskab .

1. Motivation – at have viljen til at lære og lade sig udfordre
Man skal selv gøre en indsats for at lære noget. Det gør man ved at deltage: være åben over for ny viden og nye arbejdsformer, samarbejde med andre, ytre sig både mundtligt og skriftligt, forberede sig. Det kan være en hjælp at gøre sig sine mål klart: hvorfor skal jeg lære dette? Det er altså ikke nok at sætte sig på sin stol i klasselokalet.

2. Koncentration - at kunne koncentrere sig og fastholde fokus
Det tager sammenhængende tid at lære noget. Det er nødvendigt at finde frem til hvad der er det væsentlige i det man skal lære – og så fastholde opmærksomheden på det, mens man arbejder. Det gælder både når man forbereder sig hjemme, lytter eller tager noter i timen, og når man deltager i samtalen i gruppen eller klassen.

3. Læringsstil – at finde sin egen læringsstil
Mennesker griber en arbejdsopgave forskelligt an. Vi har forskellige måder hvorpå vi bedst lærer ny og kompliceret viden. Det drejer sig om at blive bevidst om hvordan man bedst lærer – og måske blive i stand til at bruge nye læringsstile, så man bliver bedre til at løse faglige opgaver.

4. Evaluering – at kunne vurdere og blive vurderet
Du vil møde evaluering, dvs. måling eller vurdering, på flere måder: Evaluering som redskab til udvikling: undervejs i skoleåret evaluerer man undervisningen i klassen. Det sker i dialog mellem lærere og elever. Den enkelte elevs læringsproces og indsats evalueres også løbende, både af eleven selv og i dialog med en lærer. Evaluering som redskab til bedømmelse af resultater: den enkelte elevs udbytte af undervisningen bliver evalueret i standpunkts- og årskarakterer, og til slut i eksamenskarakterer. Det kræver klare mål at kunne evaluere undervisningsprocessen og produktet: den enkelte elevs udbytte som det viser sig på det tidspunkt hvor karakteren gives.

5. Klasserumskultur – at kunne samarbejde med andre i klassen og gruppen
At samarbejde med andre er nødvendigt for at få udbytte af arbejdet. Elever kommer med vidt forskellige baggrunde og forventninger til arbejdet. Det er vigtigt at elever og lærere tidligt i skoleåret diskuterer og afstemmer deres forventninger og bliver enige om nogle omgangsformer, der er tilfredsstillende både fagligt og socialt. Betingelsen for et godt studiemiljø er – udover motivation, koncentration og faglig aktivitet – at man som elev påtager sig et medansvar for klasserumskulturen.

6. Studiekultur – at kunne læse, lytte, notere og tale
Man skal lære at studere effektivt. Du lærer forskellige læsemetoder til forskellige formål og teksttyper. Du lærer at tage noter til det du læser og det du lytter til. Du lærer at tale og lytte.

7. Formidling – at kunne tale og skrive om fag så andre kan forstå det
Det er ikke nok at blive god til at lære. Det er nødvendigt også at kunne formidle sin viden. Formidling handler om at kunne kommunikere. Du kan lære nogle metoder til mundtlig og skriftlig formidling: præsentation af stof, redegørelse for synspunkter og diskussion.

8. Vidensnavigation – at kunne finde viden, behandle den kritisk og kunne kommunikere virtuelt
Du får adgang til skolens netværk og Lectio ved hjælp af personligt password og adgangskode. Via skolens hjemmeside www.stenloese-gym.dk får du mangfoldige informationer om skolen, du kan bruge Studiecenterets side til at søge i forskellige databaser – og du kan gå i Lectio. I Lectio finder du dit skema, lektier, pensum, fravær og karakterer. Du har også mulighed for dialog og diskussion. Via skolens net kan du koble dig på forskellige fagprogrammer. Du skal lære at søge viden, målrettet og systematisk, og du skal lære at vurdere om informationer er troværdige. Endelig skal du lære at stille en litteraturliste op.

9. Taksonomi – at kende begrebet og kunne bruge de første trin
Hvad vil det sige at vide noget? Amerikaneren Benjamin Bloom har lavet en trappemodel der illustrerer hvordan man kan vide og tænke på forskellige niveauer. Hans model kaldes Blooms taksonomi – taksonomi betyder klassificering, og modellen skal vise, at man kan erkende viden på 6 forskellige trin eller niveauer. Du skal starte nedefra med at lære at beherske ”Kendskab”, ”Forståelse” og ”Anvendelse” – ofte samlet i begrebet ”Redegørelse”: du skal kunne stille ”hvad-spørgsmål” til stoffet. Du skal derefter bevæge dig op til trinene ”Analyse” og ”Syntese” – samlet i begrebet ”Analyse”: du skal begynde at stille ”hvorfor-spørgsmål” til stoffet.

10. Læringsrum – at kende og prøve forskellige arbejdsformer
Du prøver en række forskellige arbejdsformer – du kommer ind i forskellige læringsrum i undervisningen. Der er forskel på de ting man lærer i de enkelte rum, ligesom elev- og lærerrollerne varierer. Der er også forskel på de krav som de enkelte arbejdsformer stiller til en.

11. Projekt – at kende det emneorienterede projektarbejde
Projektarbejde er en krævende arbejdsform som det tager tid at lære. Som elev får du et stort ansvar – og du kan få et stort udbytte som du kan have glæde af i videregående studier. Første trin i projektarbejde er det emneorienterede projektarbejde hvor man lærer at tilegne sig en konkret viden – redegørelse og lidt analyse.

12. Fag og videnskab – at kende de 3 hovedområder og starte på deres empiri, teori og metode
På skemaet har du en række fag og fagsamarbejder. Skolefagene har rod i universiteternes videnskabsfag, og de grupperes traditionelt inden for 3 store faglige hovedområder: humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab. Du skal fortsat arbejde med et emne i et enkelt fag for at blive god til en faglig disciplin, men du skal også prøve at arbejde med et emne i forskellige fag fra samme og fra forskellige hovedområder. Her vil du erfare at fagene har hvert sit fagsprog, og at de faglige hovedområder har forskellige traditioner for hvordan der arbejdes videnskabeligt.
 

Litteraturhenvisninger   GS = ”Gyldendals Studiebog” af Steen Beck og Hanne R. Beck, Gyldendal 2005   AL = ”At lære – en håndbog i studiekompetence” af Birgit Abild Andersen m.fl., Samf.litt. 2003   ”Primus 1” af Peter Føge og Bonnie Hegner, Systime 2005   HF = kompendium til kursus om HF-reformen af SH KM PT KL HO 2005 (Netstudier)   ”Indsigt og udsyn” af Keld B. Jessen m.fl., Systime 2005   1. Motivation GS indl., AL indl.   2. Koncentration AL kap 2   3. Læringsstil GS kap 6, HF s. 20-21   4. Evaluering GS kap 8, AL kap 7, HF s. 35   5. Klasserumskultur GS kap 7, AL kap 1-2, HF s. 8-12   6. Studiekultur AL kap 3-5   7. Formidling GS kap 9, AL kap 3 og 6   8. Vidensnavigation GS kap 10, AL kap 8, Primus 1 s. 135-37   9. Taksonomi GS kap 1-2, AL kap 9, Primus 1 s. 129-32, HF s. 17-19   10. Læringsrum GS kap 3   11. Projekt GS kap 4, AL kap 1   12. Fag og videnskab GS kap 5, Primus 1 s. 29-100, Indsigt og udsyn s. 18-71