Kontakt
| Egedal Gymnasium & HF Gymnasievej 1 3660 Stenløse |
|
| Tlf: | 4718 3300 |
| Fax: | 4710 7041 |
E-mail: |
Post@egedalgym.dk |
| EAN-nr: CVR-nr: |
5798 000 558 229 29 55 40 21 |
Elitesport og EG
af Bo Overgaard bo@egedal-gym.dkPå EG gør vi en særlig indsats for de elever, som dyrker elitesport på højt plan. Målet med indsatsen er, at disse elever vil være i stand til at kombinere elitesport med en stx- eller hf-eksamen med et godt resultat; det gælder både uddannelsesmæssigt og sportsligt! Helt konkret tilbyder vi flg. muligheder for at kombinere elitesport med en stx-/ hf-eksamen på EG:
• 4-årig individuel Team Danmark-ordning
• Mulighed for supplerende undervisning for Team Danmark-godkendte elever
• Evt. flytning af eksaminer ved internationale konkurrencer for Team Danmark-godkendte elever
• Fleksibilitet omkring undervisning i konkurrenceperioder
• Kompetent og individuelt tilrettelagt studievejledning, der vil hjælpe med at få elitesportslivet og skolelivet til at gå godt i spænd
I sammenhæng med EGs skoleprofil vil der blive stillet rimelige krav til vores elitesportselever for at sikre et fornuftigt uddannelsesforløb. I forlængelse heraf vil skolen naturligvis også være lyttende elitesportselevernes behov for fleksibilitet i de hårde trænings- og konkurrenceperioder. Omdrejningspunktet for at skabe og sikre sammenhængen for eleverne er EGs særlige Team Danmark-vejleder, Gitte Hansen, som både har indgående kendskab til eliteidrættens særlige vilkår og kravene for at gennemføre en stx-/ hf-eksamen.
Set i lyset af at EG traditionelt set også tiltrækker elever fra nabokommunerne til Egedal, kan skolens eliteidrætselever komme fra mange forskellige idrætsgrene. Historisk set har vi på EG haft flest elitesvømmere på skolen, men derudover har vi erfaringer med fodbold-, håndbold-, ishockeyspillere, taekwondokæmpere m.fl. I forlængelse heraf er EG stolte af, at samtlige elitesportsudøvere på EG har gennemført deres stx- eller hf-eksamen!
Gymnasielærer
GL: Hvordan bliver jeg gymnasielærer?
"For at blive fastansat lærer i gymnasiet og hf skal man have et almengymnasialt pædagogikum. Det får man ved at søge og få ansættelse i en uddannelsesstilling. For at kunne undervise i gymnasiet (stx) eller ved hf, skal man have både faglig og pædagogisk kompetence i sine fag, dvs. at man skal have bestået kandidateksamen i et gymnasierelevant hovedfag inkl. speciale ved et universitet for at opnå faglig kompetence. De fleste gymnasielærere har derudover et gymnasierelevant sidefag.
For at opnå fuld beskæftigelse som gymnasielærer vil det være hensigtsmæssigt at læse 2 gymnasierelevante fag. Som det er nu, er det næsten umuligt at få tilbudt en fast stilling som ét-fagskandidat."
» Læs mere hos GL
Lektor
GL: Hvornår bliver man lektor?
"Fra og med sidste løntrin benævnes læreren lektor i det almene gymnasium/hf. Stllingsbetegnelsen lektor vil tillige være betinget af mindst 1 års forudgående ansættelse ved en gymnasieskole, et studenterkursus eller et kursus til hf. Sidste løntrin for en gymnasielærer er løntrin 5. Når man kommer på løntrin 5, er du altså lektor - under forudsætning af at man har været på et gymnasium, et studenterkursus eller undervist ved hf det seneste år.
Er man ansat på en erhvervsskole, kan man først benævne sig lektor efter 15 års ansættelse".
» Læs mere hos GL
Webdesign af Presentia


Sitemap
Lectio
Solar
Vejret
