Nyt valgfag: retorik

af Tine Busk (d. 5/12 2009) Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

2r kan på ingen måde være i tvivl om, at EG i år har introduceret et nyt valgfag. I deres lokale, C21, står der nemlig nu en talerstol, og hver tirsdag formiddag er tavlen fyldt med volapykord som elocutio, probatio, argumentatio og kiasme. Hvem er de mennesker, der frivilligt stiller sig op ved talerstolen – og som kan finde ud af at udtale de mærkelige ord? Spørger man dem selv, er det elever med politisk og sproglig interesse. 

’Retorik er et kommunikationsfag, der ser på, hvordan form og indhold hænger sammen,’ forklarer holdets lærer Nanna Flindt Quist: ’En politiker kan fx ikke blive statsminister ved bare at tale flot. På den anden side kan hans gode idéer ikke bruges til noget, hvis han ikke kan finde ud af at formidle dem på en måde, så vælgerne bliver interesserede.’ Flere af eleverne på retorikholdet har samfundsfag på A-niveau, og de er glade for fagets politiske slægtskab, fordi den retoriske analyse giver en anden forståelse for politikernes strategier. 

Samarbejde og aktivitet
Men det handler ikke om Obama og Søvndal alt sammen. Eleverne skal både selv blive dygtige til at kommunikere, og til at vurdere andres retoriske evner. Derfor bruger eleverne meget tid på talerstolen: Der er én elev, der øver sig i at tale, men resten af holdet har på ingen måde fri: De øver sig i at give feedback og altså vurdere talerens strategi og udfoldelsen af dén strategi. ’De lærer mindst lige så meget af at se på hinanden som at se på en retorisk superstar som Obama,’ understreger Nanna. ’Og det er faktisk det fedeste ved faget,’ supplerer en af eleverne, ’det er OS, der er aktive, ikke læreren. Vi skal samarbejde hele tiden, fordi vi giver hinanden feedback i hver time, så vi er meget mere aktive her end i andre fag. Det giver også en rigtig hyggelig stemning på holdet, fordi vi er nødt til at stole meget på hinanden.’

Faget vægter både det mundtlig og det skriftlige højt. Eleverne skriver debatindlæg, analyserer reklamer og avisartikler. Alt skrives i klassen, for der er ingen elevtid. Nanna vægter ikke det endelige produkt så højt; i hvert fald ikke højere end processen: ’Et godt skriftlig produkt kræver en god proces, så jeg lægger meget vægt på, at eleverne bliver gode til at planlægge produktet. De skal i retoriktimerne tænke mere på, hvad formålet er med teksten, end om deres kommaer er sat rigtigt.’

Den frygtede talerstol
Spørger man eleverne, er det dog ikke det skriftlige, der fylder mest, men ’den der,’ siger en fyr og peger op mod talerstolen. ’Den var ret skræmmende i starten, men den er fandeme god til at træne nervøsitet!’ De andre nikker og bliver hurtigt enige om, at retorik i hvert fald vil hjælpe dem til mundtlig eksamen til sommer. Flere af holdets elever var faktisk skrækslagne for talerstolen, og de har brugt retorikholdet ti at komme sig over deres skræk for at holde oplæg. Inden de går i gang med timen igen, kigger en pige på mig med et smil på læben: ’Vi er jo alle sammen blevet vildt meget bedre til at tale for os – og jeg har vundet flere og flere diskussioner med min kærester, efter jeg begyndte her!’