Af Nanna Flindt Quist nq@egedal-gym.dk

Nyd jeres frihed!

Annie stiller det sidste quiz-spørgsmål i 2x, og eleverne lægger hurtigt en strategi for, hvordan de skal svare: ’Vi er nødt til at svare noget andet end gruppe 2, for de har lige så mange points som os, så det er vores eneste chance for at vinde! Ellers skal vi bare dele 1.pladsen…’ Da strategien bærer frugt, kan sejrsbrølet vist høres helt ned i vestkantinen.

Annie og Jerry er to engelsklærere fra vores venskabsgymnasium, Furen High School i Wuxi, Kina. De besøgte Egedal de sidste to uger inden efterårsferien, hvor de blandt andet var med rundt i skolens klasser. Dels underviste de selv eleverne, bl.a. med quizzen om Kina, dels så de, hvordan vi underviser i Danmark. Elevernes konkurrencegen er én af de helt store forskelle mellem danske og kinesiske elever. ’Jeg kunne aldrig få mine elever til at gå sådan op i en quiz,’ siger Jerry med misundelige øjne, da vi efter timen spiser frokost sammen.

De spiller måske på  computer, men de ved godt, hvornår de skal arbejde flittigt.

De to lærere, der begge er 27 år, er ikke i tvivl, da jeg spørger dem, hvad der er den største forskel mellem at være elev i Kina og Danmark: frihed! ’De danske elever har så meget frihed. De må tage deres private identitet med i skole: ryge og spille spil i frikvartererne, have deres eget tøj på, snakke om deres privatliv i timerne. Jeg tror, I lærere kender dem meget bedre, end vi gør i Kina.’

Jeg nævner, at vi lærere jo kan blive lidt trætte af friheden og savne den disciplin og respekt for læreren, som jeg ved præger klasselokalet på Furen High School. Dér sidder 50 elever musestille, så snart læreren kommer ind ad døren.  Annie tror dog ikke, at respekt er det afgørende. ’Jeg kan se, at jeres elever også respekterer jer; det er ikke derfor, de snakker mere. Det er fordi de er trygge og nysgerrige. Ja, de spiller måske lidt på computer i timerne, men de ved godt, hvornår de skal høre efter og deltage. Og så er de så høflige!’ Jerry supplerer ivrigt: ’Ja, jeres elever sætter spørgsmålstegn ved alt. De tager ikke bare alting for gode varer. Det skal vi arbejde med i Kina. Vores elever accepterer, at der er ét rigtigt svar, og så tænker de ikke mere over dét. Jeg er træt af de kinesiske eksamener, hvor der hele tiden kun er ét rigtigt svar.’

Er der da slet ikke noget dårligt ved vores elever?

Efterhånden må jeg insistere på, at der da også kunne være ulemper ved vores frie danske elever? Her glider de to lærere dog af og siger, at det er så vigtigt med kulturel udveksling, og at de har lært rigtig meget af at se på den danske undervisningsform. Jeg har svært ved at finde ud af, om de vitterligt ikke kan se noget dårligt ved vores elever, eller om de er for høflige til fx at nævne den skraldebunke, der lå inden for døren den første gang, jeg havde dem med i en klasse. Sådan ser der garanteret ikke ud på Furen High School! Og de computere – er det virkelig alle elever, der kan styre forholdet mellem notetagning og Facebook? Jeg tror det ikke. Men Jerry får min opmærksom, da han påpeger, at også vi lærere har det rigtig godt.

Hvis jeg var dig, ville jeg undervise i Michael Jackson!

Jerry ville ønske, at han havde samme frihed som de danske lærere, som ’selv kan bestemme hvad I vil læse. I kan være langt mere individuelle, hvor alle i provinsen læser det samme. Det er altså flere millioner elever, der hver dag gennemgår samme stof. Vi mødes så til fællestimer, hvor vi ser en god lærer undervise i det stof, vi alle sammen skal gennemgå. Nogle gange kalder vi skolen for fabrikken,’ siger han med et fnis og fortsætter mere alvorligt:’ Vi bliver også overvåget hele tiden, og det er ret hårdt. I kan slappe mere af, fordi jeres ledelse stoler på, at I gør det rigtigt. I kan læse Shakespeare og gøre det på præcis den måde, I har lyst til. Hvis jeg var dig, ville jeg undervise i Michael Jackson!’

Nu er det så vores tur til at besøge Kina. I disse uger er seks elever fra 2.g og tre lærere på  besøg i Wuxi, og her på siden kan du følge med i deres oplevelser på Furen High School.