Kontakt
| Egedal Gymnasium & HF Gymnasievej 1 3660 Stenløse |
|
| Tlf: | 4718 3300 |
| Fax: | 4710 7041 |
E-mail: |
Post@egedalgym.dk |
| EAN-nr: CVR-nr: |
5798 000 558 229 29 55 40 21 |
Beatpoet for en dag
af Jacob Larsen JL@egedal-gym.dk
24. oktober havde 3.m på Egedal Gymnasium besøg af rapperen Stik Op Jakob
og beatdigteren Claus Høxbroe til utraditionel danskundervisning.
”Hva’ så Egedal!”
Hvadbehager? Er vi til rockkoncert? Nej, vi er såmænd til dansktime i 3.m på Egedal Gymnasium. Dagens emne er poesi. Og der er faktisk sket en del ommøbleringer i det lyriske loftskammer siden Adam Oehlenschläger skrev sine romantiske Digte 1803, som klassen tidligere har læst.
I dag har de besøg af rapperen Stik Op Jakob og beatpoeten Claus Høxbroe, der både giver live prøver på deres værker og lader eleverne skrive og opføre deres egen rap og beatpoesi. Før dagens show har 3.m haft et kort danskforløb om sproglige virkemidler. Det kulminerer den 24. oktober med professionel performance og egne eksperimenter.
Tandbørste med stride tilbøjeligheder
Stik Op Jakob og Claus Høxbroe giver prøver på deres egne værker, men involverer også eleverne, fx med spørgsmål om billedsprog: ”De rappede og digtede blandt andet om en tandbørste. Vi skulle så gætte, hvad den var et billede på. Og faktisk fik man indtryk af, at de talte om en kvinde. Det var selvfølgelig rigtigt. Det viser, at man kan bruge sproget på forskellige måder, der kan give andre vinkler på kendte ting”, forklarer Marwa Ahmad fra 3.m.
”Ja, det var vanvittig godt!”, supplerer Anne Bea Wittenkamp fra klassen, ”En ting er jo at sidde og analysere tekster på forhånd. Det er noget helt andet at møde rapperen og poeten i virkeligheden. Det bliver meget mere intimt.”
Startkit for gør det selv-poeter
3.m skulle også forfatte deres egne tekster ud fra et emne og en enkelt indledende sætning. ”Først skulle vi sidde med lukkede øjne og tænke på et sted, hvor vi føler os hjemme. Og vi skulle finde en duft og en smag fra stedet”, siger Marwa. ”I beatpoesi er det bandlyst at skrive, ’så gik jeg derhen, og så skete der
det’. I stedet skal man fremkalde sine indtryk af tingene, så læseren ser billeder for sig. På den måde bliver det meget visuelt. Og så er det absolut forbudt med enderim!”, forklarer Anne Bea.
Semiprof på 40 minutter
Bagefter læste eleverne deres egne tekster op og fik feedback fra gæsterne. ”Jeg kunne godt lide, at man fik feedback. Det var ikke bare la-la-nu-skal-I-også-høre-jer-selv. Det virkede professionelt og gav en fornemmelse af, at man fik gennemarbejdet sit produkt!”, siger hun. ”Vi fik faktisk kun ros. De sagde: ’Wow, fyrre minutter, og I har skrevet sådan! Og vi har selv arbejdet med det her i 15 år!’ Det var en virkelig positiv oplevelse”, siger Marwa.
Lyrisk opdatering
”Før tænkte jeg, at lyrik var gammeldags og kedelig. Men showet viste, at den udvikler sig ligesom resten af samfundet. Der kommer hele tiden nyt på, der gør den aktuel og spændende. Det er rent faktisk vores liv og vores virkelighed, der kommer frem”, siger hun. Og Anne Bea følger op: ”Ja, vi har haft om romantikken og læst romantiske digte. Men det her er noget helt andet!”. ”Det var dansk på en helt anden måde! Man har pludselig lyst til at have flere timer”, siger Marwa.
Anne Beas egen beatpoesi
Uddrag af hendes tekst fra dagen med Stik Op Jakob og Claus Høxbroe
”Det er byens måde at åbne sig på, jeg holder af: farverne, det varme skær fra en sol, der vågner i samme tempo som jeg. Alle de grånende nuancer, der erklærer sig enige i min skeptiske holdning til dagens fremlæggelse i tysk. Mintsmagen af tandpasta, som jeg deler med resten af de trætte, der gled forbi. Lyden af den sagte trafik, der minder mig om, at her ikke kun er mig.” Ord af Anne Bea Wittenkamp
af Jacob Larsen JL@egedal-gym.dk
24. oktober havde 3.m på Egedal Gymnasium besøg af rapperen Stik Op Jakob
og beatdigteren Claus Høxbroe til utraditionel danskundervisning.
”Hva’ så Egedal!”
Hvadbehager? Er vi til rockkoncert? Nej, vi er såmænd til dansktime i 3.m på Egedal Gymnasium. Dagens emne er poesi. Og der er faktisk sket en del ommøbleringer i det lyriske loftskammer siden Adam Oehlenschläger skrev sine romantiske Digte 1803, som klassen tidligere har læst.
I dag har de besøg af rapperen Stik Op Jakob og beatpoeten Claus Høxbroe, der både giver live prøver på deres værker og lader eleverne skrive og opføre deres egen rap og beatpoesi. Før dagens show har 3.m haft et kort danskforløb om sproglige virkemidler. Det kulminerer den 24. oktober med professionel performance og egne eksperimenter.Tandbørste med stride tilbøjeligheder
Stik Op Jakob og Claus Høxbroe giver prøver på deres egne værker, men involverer også eleverne, fx med spørgsmål om billedsprog: ”De rappede og digtede blandt andet om en tandbørste. Vi skulle så gætte, hvad den var et billede på. Og faktisk fik man indtryk af, at de talte om en kvinde. Det var selvfølgelig rigtigt. Det viser, at man kan bruge sproget på forskellige måder, der kan give andre vinkler på kendte ting”, forklarer Marwa Ahmad fra 3.m.
”Ja, det var vanvittig godt!”, supplerer Anne Bea Wittenkamp fra klassen, ”En ting er jo at sidde og analysere tekster på forhånd. Det er noget helt andet at møde rapperen og poeten i virkeligheden. Det bliver meget mere intimt.”
Startkit for gør det selv-poeter
3.m skulle også forfatte deres egne tekster ud fra et emne og en enkelt indledende sætning. ”Først skulle vi sidde med lukkede øjne og tænke på et sted, hvor vi føler os hjemme. Og vi skulle finde en duft og en smag fra stedet”, siger Marwa. ”I beatpoesi er det bandlyst at skrive, ’så gik jeg derhen, og så skete der
det’. I stedet skal man fremkalde sine indtryk af tingene, så læseren ser billeder for sig. På den måde bliver det meget visuelt. Og så er det absolut forbudt med enderim!”, forklarer Anne Bea.Semiprof på 40 minutter
Bagefter læste eleverne deres egne tekster op og fik feedback fra gæsterne. ”Jeg kunne godt lide, at man fik feedback. Det var ikke bare la-la-nu-skal-I-også-høre-jer-selv. Det virkede professionelt og gav en fornemmelse af, at man fik gennemarbejdet sit produkt!”, siger hun. ”Vi fik faktisk kun ros. De sagde: ’Wow, fyrre minutter, og I har skrevet sådan! Og vi har selv arbejdet med det her i 15 år!’ Det var en virkelig positiv oplevelse”, siger Marwa.
Lyrisk opdatering
”Før tænkte jeg, at lyrik var gammeldags og kedelig. Men showet viste, at den udvikler sig ligesom resten af samfundet. Der kommer hele tiden nyt på, der gør den aktuel og spændende. Det er rent faktisk vores liv og vores virkelighed, der kommer frem”, siger hun. Og Anne Bea følger op: ”Ja, vi har haft om romantikken og læst romantiske digte. Men det her er noget helt andet!”. ”Det var dansk på en helt anden måde! Man har pludselig lyst til at have flere timer”, siger Marwa.
Anne Beas egen beatpoesi
Uddrag af hendes tekst fra dagen med Stik Op Jakob og Claus Høxbroe
”Det er byens måde at åbne sig på, jeg holder af: farverne, det varme skær fra en sol, der vågner i samme tempo som jeg. Alle de grånende nuancer, der erklærer sig enige i min skeptiske holdning til dagens fremlæggelse i tysk. Mintsmagen af tandpasta, som jeg deler med resten af de trætte, der gled forbi. Lyden af den sagte trafik, der minder mig om, at her ikke kun er mig.” Ord af Anne Bea Wittenkamp
Webdesign af Presentia


Sitemap
Lectio
Solar
Vejret