Kontakt
| Egedal Gymnasium & HF Gymnasievej 1 3660 Stenløse |
|
| Tlf: | 4718 3300 |
| Fax: | 4710 7041 |
E-mail: |
Post@egedalgym.dk |
| EAN-nr: CVR-nr: |
5798 000 558 229 29 55 40 21 |
Fysik-OL 2009
af Tine Busk Bovin tb@egedal-gym.dk
Jeppe Trøst Nielsen fra 3.a på Egedal Gymnasium og HF er blevet udtaget til finalen i årets Fysik-OL, og skal frem mod april dyste om en af fem pladser på det danske landshold, som skal forsvare nationens ære blandt 80 andre deltagerlande ved den internationale fysikolympiade i Mexico til juli 2009.
Det hele startede med en opfordring fra Jeppes fysiklærer, Martin Schmidt, som også er fagkonsulent i fysik. Af de 6 højniveau-elever fra Egedal Gymnasium, som deltog i landsprøven, blev både Jeppe Trøst Nielsen og Martin Tange (3.a) udtaget til finalerunden på Ørsted Laboratoriet, Niels Bohr Instituttet, hvor de sammen med de 31 andre udvalgte blev udsat for nye prøvelser, både teoretisk og eksperimentelt. Nu er finalisterne udtaget, og Jeppe Trøst Nielsen er på listen som nr. 2 af 12.
”Jeg blev positivt overrasket over min placering. Og jeg er da lidt glad for den bekræftelse der ligger i at klare sig på det niveau. Så ved man ligesom, at det er rigtigt. At man er god til fysik. Opgaverne er selvfølgelig lidt anderledes, men jeg synes sværhedsgraden er meget tilpas indtil videre”, siger Jeppe og giver et eksempel på en af de opgaver, han skulle løse på Ørsted Laboratoriet:
”Man skulle beregne, hvor stor en kraft, der skal til for at accelerere et legeme til en bestemt fart og så holde den fart, og det er faktisk bare Newtons 2. lov, acceleration er kraft divideret med masse. Men så havde de gjort det svært ved at tilføje flere ubekendte. For legemet, der skulle i fart, var en skilift trukket af et bærekabel, og så skal man pludselig tage højde for alle mulige geometriske størrelser, såsom vinklen på kablet, og tyngdekraften, når det går op ad en skråning”, forklarer Jeppe tålmodigt.
Fra nytår blev finalisternes træning intensiveret med brevkursus og træningsweekender, så Jeppe fik nok at bestille før kemieksamen i januar. Han ser dog frem til forløbet, selvom han regner med at skulle bruge mindst lige så meget tid på fysik-OL som på lektierne tilsammen. ”Det jo bare sjovt at have med fysik at gøre”, siger en storsmilende Jeppe, der satser stærkt på at komme med i finalen i Mexico til sommer.
Sidste år vandt Danmark en bronzemedalje i Hanoi, så det bliver spændende at se, hvordan det går for Jeppe, hvis han skal med årets landshold til Mérida Yucatán i Mexico. ”Der er gode odds”, siger han, og styrter af sted til bussen, for han skal hjem og læse de 200 siders teori på universitetsniveau, der udgør pensum til næste udskillelsesprøve. Vi ønsker god arbejdslyst og held og lykke!
Mere information om hhv. den danske og internationale olympiade på
http://www.birke-gym.dk/fysik/fysikolympiade-nyheder.htm
Arkiv
2a med NV på Bornholm
Danmarks første talentprogram
DHL-Stafetten
Elitesport og uddannelse
EU Seminar
Elevernes strategidag
Fattigdom og store læber
Fodboldturnering
Idrætsdag og introfest
I kano på Mølleåen
K-Konkurrencen
Koncert d. 9. marts
Kunsteftermiddag på EG
Lanciersfesten
London London!
Melbyturen
Musikweekend
Poetry Slam
På udveksling i Kina
Skolens fødselsdag
Strategiudvikling
Uddannelsesfolk fra Kina
Ung i Stenløse
Årets fodboldkamp!
2009
1a på Assistens Kirkegård
1p's tur til Amsterdam
2t på Glyptoteket
3b & Etisk Råd
Annie og Jerry
Brobygning
COP15 - elevreportage
COP15 på Egedal
DHL-stafetten 2009
Forskerspirer på EG
Fysik-OL: Egedal i finalen
Læring på EG
Musikweekend
Orienteringsaften
Orienteringsløbet
Paneldebat om EU
Parlez-vous francais?
Retorik på EG
Skolekomedien
Ø som Ølstykke
2008
Musikweekend 2008
Idrætsdagen 2008
Operation Dagsværk
Webdesign af Presentia


Sitemap
Lectio
Solar
Vejret
