Koncert d. 9. marts

af Bodil Grum-Schwensen bgs@egedal-gym.dk

Nordsjællands Symfoniorkester og Jørgen Fuglebæk (dirigent) og Sanne Grøn (trompet) opfører Richard Wagner: Ouverture til operaen Rienzi d. 9. marts 20.00 på Egedal Gymnasium og HF Gymnasievej 1, Stenløse, samt d. 7. marts 16.00 på Mantziusgården i Birkerød og d. 13. marts 14.00 i Københavns Kultur Center på Drejervej, Nørrebro.

Sanne Grøn er uddannet med musiklærereksamen fra Nordjysk Musikkonservatorium. Uddannet trompetsolist fra École Nationale de Musique du Raincy hos den kendte professor André Presle. Fungerer som trompetlærer ved Helsingørs musikskole.




Nordsjællands Symfoniorkester (NSO) er det eneste symfoniorkester med hjemsted i Nordsjælland. Orkesteret har siden 1941 gennemført koncerter sammen med afvekslende kor, dirigenter og solister med hovedværker og publikumsfavoritter fra den klassiske musiks skatkammer. Nordsjællands Symfoniorkester støttes økonomisk af Nordeafond.



Jørgen Fuglebæk er cand. phil.i Musikvidenskab fra Københavns Universitet og uddannet som dirigent ved Royal Academy of Music, London. Pristager ved ”Ung nordisk dirigentkonkurrence” i Norrköping. Modtog 1982 Sveriges Orkesterforeningers Kapelmesterdiplom. Engagementer med svenske og danske orkestre og musikkorps samt Radiokoret / Radiokammerkoret . Har optrådt over det meste af Europa. Han er chefdirigent for Studenter-Sangforeningen og det jyske underholdningsorkester Lauseniana og er en efterspurgt instruktør ved stævner og dirigentkurser. Dirigent for Birkerød Musikdramatiske Forening 1981-2007. Lærer i direktion ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Det Fynske Musikkonservatorium og Aarhus Universitet samt ved DAM´s dirigentkurser. Modtog i 2002 Poul og Sylvia Schierbecks Legat. Jørgen Fug­lebæk har tidligere dirigeret NSO ved flere lejligheder.


Nordsjællands Symfoniorkester og Jørgen Fuglebæk (dirigent) og Sanne Grøn (trompet) opfører:

Richard Wagner: Ouverture til operaen Rienzi

F. Mendelssohn-Bartholdy: Den skotske symfoni
Symfoni nr. 3 i a-mol opus 56
1. Andante con Moto – Allegro un poco agitato
2. Vivace non troppo
3. Adagio
4. Allegro vivacissimo – Allegro Maestoso assai

Joseph Haydn: Trompetkoncert
Solist: Sanne Grøn
1. Allegro
2. Andante
3. Finale Allegro

Entré 50,-

Wagners ouverture til operaen Rienzi
Det tidligste værk af komponisten, som spilles regelmæssigt. Operaen uropførtes i 1842 og blev en ganske pæn succes trods sin længde. Der er omkring 6 timers musik i værket. Ouverturen kan opfattes som en synopsis af handlingen. De tre nøgleingredienser er Rienzis eget tema, Rienzis meget smukke bøn og finalen fra operaens anden akt blandet sammen på en original og i sin tid nyskabende måde. Wagners fremragende talent som instrumentator og hans kærlighed til messingblæserne træder allerede tydeligt frem i dette ungdomsværk.

Mendelssohns tredje symfoni Den skotske opus 56 i a-mol
Også Mendelssohns tredje symfoni blev uropført i 1842, efter komponisten havde arbejdet på den i tretten år, siden han selv besøgte Skotland i 1829. Han undfangede ideen til værket på slottet i Edinburgh, og symfoniens start blev nedskrevet her inspireret af den tragiske historie om Mary Queen of Scots. Førstesatsen starter med en langsom indledning med et tema, der i modificeret former er allegro-delens hovedtema. Andensatsen er en scherzo med en rytme, der minder om en klassisk skotsk dans, uden at man dog har kunnet identificere en sådan. Den smukke langsomme tredjesats styres af en melodi, der igen kan minde om skotske melodier med et harpelignende akkompagnement, der afløses af et march-agtigt sidetema. De to temaer smelter delvist sammen på en meget mendelssohnsk måde. Finalen er fyldt med energi, der på et tidspunkt behandles som en fuga. Helt overraskende sluttes med en hymneagtig coda i A-dur.

For to år siden var orkesteret glad for at opføre Mendelssohns violinkoncert med samme dirigent. Vi håber at gentage succesen med hans tredje symfoni.

Haydns trompetkoncert i Es
Haydns sidste instrumentalkoncert og stammer fra 1796. Koncerten er skrevet for hans gode ven Anton Weidinger, der spillede på en af de første trompeter, der kunne spille skalaer i hele sit toneomfang. Han havde selve ladet den bygge og havde forsynet den med huller som en fløjte. Princippet slog aldrig rigtig igennem men blev senere erstattet af ventiltrompeten i 1830erne. Instrumentet tillod Haydn at spille melodier også i det lavere register, hvor de tidligere trompeter manglede tonerne. En melodi som andensatsens smukke sicilienne kunne ikke være spillet på de ældre instrumenter, hvor melodierne altid blev lagt op i det øverste leje. Haydn elskede at overraske og underholde sine tilhørere. Det har givetvis moret ham at se tilhørernes forundring, når han lader solisten i starten spille skalaer i det dybe leje, som senere efterfølges at kromatiske løb, hvor alle halvtonerne er med. Lige så vildt slutter tredjesatsen med først en række halvtonetrin og kort efter en nedadgående skala med triller på alle tonerne. Det havde ingen prøvet før Papa Haydn.

Haydns trompetkoncert er nok et af komponistens mest elskede værker. Alligevel var det helt ukendt i over hundrede år. Efter uropførelsen gik det i glemmebogen og blev først spillet igen i 1908.