Kontakt
| Egedal Gymnasium & HF Gymnasievej 1 3660 Stenløse |
|
| Tlf: | 4718 3300 |
| Fax: | 4710 7041 |
E-mail: |
Post@egedalgym.dk |
| EAN-nr: CVR-nr: |
5798 000 558 229 29 55 40 21 |
Læring på EG
af Tine Busk Bovin tb@egedal-gym.dk
Tirsdag 25. august i 2. modul løb den årlige læringstime af stablen. Alle førsteårselever mødte op i hallen og deltog i arrangementet, som bestod af foredrag, filmklips, stunts, jokes, videointerviews af kendte personer og forskellige inddragende læringsøvelser for eleverne.

Hvordan lærer vi som mennesker, og hvilke genveje kan man tage for at lære bedre? Hvad er forudsætningerne for optimal læring, og hvordan øver man sig i at lære at lære? Disse spørgsmål blev forsøgt besvaret i løbet af fællestimen, hvor der både blev hujet og klappet en del og rynket et par pander rundt omkring i flokken.
Showet begyndte med en filmrejse fra rummet til Egedal Gymnasium, hvor rektor bød velkommen og gjorde opmærksom på, at læring kræver nysgerrighed, flid, sved og tårer. Den umiddelbare motivation for at gå på skolen vil for de fleste være at få huen om nogle år og at møde en masse mennesker og have det sjovt. Men en uddannelse er som Nicolas så rigtigt sagde, noget man tager, ikke noget man får, og det er først og fremmest lysten, der driver værket, hvilket blev bekræftet i de forskellige videointerviews.
Ingen af de kendte i videoklippene var kommet sovende til noget, og alle havde de et interessefelt, som de havde lagt tusindvis af timer i, for personlig interesse slår til hver en tid ambitioner om status eller gode karakterer. Man skal dyrke noget for at se det bære frugt, og hjernen er som en muskel, der skal holdes spændstig.
En hjerneforsker i klippet understregede også vigtigheden af at være god ved sin hjerne. Her spiller fedtfattig kost, motion og hyppig hjerneaktivitet en skræmmende stor rolle for vores evner til at tænke og lære. Man skal i det hele taget være aktiv, for man lærer kun 10% af det, man hører, mens man lærer hele 75% af det man vender med andre. Endelig hjælper det at øve sig i at se og skabe mønstre i videnskaosset, og det vil sandsynligvis ske af sig selv hen ad vejen, hvis man gør et forsøg.
Men man lærer også meget af sine fejl, og som Nicolas sluttede af med at bemærke, så skal man være indstillet på at begå en hel del fejl i løbet af studierne. For eksempel havde han selv toiletpapir hængende ud af bukserne, og et af hans slides påstod, at foredraget handlede om U-dannelse (hæhæ). Alt i alt en underholdende og stimulerende oplevelse!
Arkiv
2a med NV på Bornholm
Danmarks første talentprogram
DHL-Stafetten
Elitesport og uddannelse
EU Seminar
Elevernes strategidag
Fattigdom og store læber
Fodboldturnering
Idrætsdag og introfest
I kano på Mølleåen
K-Konkurrencen
Koncert d. 9. marts
Kunsteftermiddag på EG
Lanciersfesten
London London!
Melbyturen
Musikweekend
Poetry Slam
På udveksling i Kina
Skolens fødselsdag
Strategiudvikling
Uddannelsesfolk fra Kina
Ung i Stenløse
Årets fodboldkamp!
2009
1a på Assistens Kirkegård
1p's tur til Amsterdam
2t på Glyptoteket
3b & Etisk Råd
Annie og Jerry
Brobygning
COP15 - elevreportage
COP15 på Egedal
DHL-stafetten 2009
Forskerspirer på EG
Fysik-OL: Egedal i finalen
Læring på EG
Musikweekend
Orienteringsaften
Orienteringsløbet
Paneldebat om EU
Parlez-vous francais?
Retorik på EG
Skolekomedien
Ø som Ølstykke
2008
Musikweekend 2008
Idrætsdagen 2008
Operation Dagsværk
Webdesign af Presentia


Sitemap
Lectio
Solar
Vejret
